Diktater

Diktater oprettes ved hjælp af backend-talegenkendelse: Du optager en lydfil og sender den til bearbejdning via talegenkendelse og korrektur. I DM Direct udføres dette i optagelsestilstand. Når du har sendt lydfilen til bearbejdning, afhænger det af din organisations interne arbejdsgang, hvornår teksten er klar til, at du kan gøre diktatet færdigt.

Bemærk: Når du optager et diktat i standardtilstand ved hjælp af frontend-talegenkendelse, får du med det samme vist den genkendte tekst på skærmen, så du kan foretage eventuelle rettelser og redigeringer.

I optagelsestilstand er visse funktioner til talegenkendelse, fx stemmekommandoer, ikke tilgængelige. Når du sender dit diktat til bearbejdning, går DM Direct tilbage til standardtilstand, og dermed er talegenkendelsesfunktionerne tilgængelige igen.

Udfør følgende trin:

  1. Opret et diktat i optagelsestilstand.
  2. Send diktatet til bearbejdning via talegenkendelse og korrektur, når du er tilfreds med det. Der bliver nu oprettet et diktat-ID.
  3. Hent den korrigerede tekst, når arbejdsgangen til korrektur er afsluttet. Dit diktat-ID bliver erstattet af den tekst, du har hentet.

Diktat-ID

Et diktat-ID er en pladsholder for den korrigerede tekst, der hører til dit diktat. Når du sender dit diktat til bearbejdning, opretter DM Direct et diktat-ID og sætter det ind i det destinationsprogram, der har talefokus. Du må ikke ændre eller slette dette diktat-ID. Du skal sørge for at gemme filen med dit diktat-ID, og denne fil skal også være tilgængelig, når du vil hente den korrigerede tekst. Hvis du ikke gemmer denne fil, kan du ikke hente den korrigerede tekst ved hjælp af DM Direct.

Oprettelse af diktat

Gør følgende for at oprette et diktat:

  1. Klik på , eller sig Nyt diktat. DM Direct skifter nu til optagelsestilstand.
  2. Klik på og begynd at tale.
  3. Klik på for at holde pause i optagelsen.

Afspilning og overskrivning

Når du bruger optagelsestilstand, kan du lytte til lydfilen og eventuelt vælge at overskrive det, du har optaget. DragonBar viser to tidsværdier, når systemet er i optagelsestilstand: Den øverste værdi viser den samlede længde af dit diktat, og den nederste værdi viser den aktuelle position i lydfilen.

Gør følgende, hvis du vil lytte til din optagelse og overskrive dit diktat:

  1. Klik på for at holde pause i optagelsen.
  2. Navigér til den aktuelle position i lydfilen: Brug og til at springe frem og tilbage i lydfilen 10 sekunder ad gangen.
  3. Tryk på CTRL + / for at gå til starten/slutningen af din lydfil.

  4. Klik på for at lytte til din optagelse, eller klik på for at holde pause.
  5. Gør følgende for at overskrive optagelsen: Navigér til den ønskede position i lydfilen, klik på og begynd at tale.

Vigtigt: Hvis du vælger at overskrive, bliver al optagelse efter den aktuelle position i lydfilen overskrevet. Det er ikke muligt kun at overskrive en bestemt del af optagelsen eller at indsætte ny lyd forskellige steder i lydfilen.

Tip

  • Hold øje med lydstyrkemåleren under optagelse eller afspilning – hvis den lyser grønt, er det tegn på, at systemet opfanger din stemme (under optagelse) eller at lydfilen er af god kvalitet (under afspilning).
  • /, og er kun tilgængelige, når du holder pause i optagelsen.

Afsendelse af diktat

Når du er tilfreds med dit diktat, kan du sende det til bearbejdning via talegenkendelse og korrektur. Når dit diktat er overført korrekt, sætter systemet et diktat-ID ind i det destinationsprogram, der har talefokus, fx i dikteringsboksen eller i Microsoft Word. Du kan ikke gemme selve lydoptagelsen, så du skal bruge dit diktat-ID til at hente teksten, når den har været til korrektur.

Gør følgende for at sende et diktat:

  1. Placer markøren i det destinationsprogram, hvor du ønsker at få vist dit diktat-ID.
  2. Hvis du placerer markøren i et destinationsprogram, som ikke understøttes afDM Direct, bliver dit diktat-ID automatisk sat ind i dikteringsboksen.

  3. Klik på for at sende dit diktat og starte overførslen af lydfilen. Derefter bliver dit diktat-ID sat ind i en fil i destinationsprogrammet.
  4. DM Direct går tilbage til standardtilstand. Undgå at lukke DM Direct, før overførslen er gennemført. DragonBar viser status for overførslen.

  5. Gem filen i destinationsprogrammet.

Vigtigt: Hvis dit diktat-ID er sat ind i dikteringsboksen, skal du klikke på eller trykke på CTRL + ALT + T for at overføre det til et andet program og gemme filen i det pågældende program, inden du lukker dikteringsboksen eller DM Direct.

Hentning af den korrigerede tekst

Når korrektur af teksten er afsluttet, kan du hente teksten og sætte den i dit destinationsprogram.

Gør følgende for at hente den korrigerede tekst:

  1. Start DM Direct.
  2. Åbn den fil i destinationsprogrammet, som indeholder det diktat-ID, der blev oprettet for det diktat, du ønsker at hente.
  3. Placer markøren ud for dette diktat-ID.
  4. Klik på for at erstatte dit diktat-ID med den korrigerede tekst.

Hvis teksten stadig mangler at gennemgå ét eller flere trin i den interne arbejdsgang for bearbejdning, bliver dit diktat-ID opdateret, og der vises en meddelelse. I så fald skal du prøve igen senere.

Bemærk: Hvis du placerer markøren i et destinationsprogram, som ikke understøttes afDM Direct, kan du ikke hente teksten. Du skal placere både dit diktat-ID og markøren i et understøttet destinationsprogram eller i dikteringsboksen, og derefter skal du overføre den hentede tekst til destinationsprogrammet.

Annullering af diktat

Klik på for at annullere dit aktuelle diktat. DM Direct går dermed tilbage til standardtilstand. Alt det, du har optaget i den aktuelle session, bliver slettet.

Hvis du ikke har optaget noget endnu, kan du klikke på for at annullere optagelsestilstanden og gå tilbage til standardtilstand.

Genveje og mikrofonknapper

I dialogboksen Indstillinger kan du angive genveje og mikrofonknapper for følgende funktioner:

  • Oprettelse af diktat.
  • Afsendelse af diktat.
  • Hentning af korrigeret tekst.
  • Annullering af diktat.